Vaccination og sundhedscheck af kat

Alle katte bør vaccineres men nogle katte er mere udsat for smitte end andre, f.eks katte der kommer udendørs eller katte der skal i pension eller på udstilling, hvor smitterisikoen er høj.

Killinger skal vaccineres 2 gange med en måneds mellemrum, startende fra 8-12 ugers alderen.
Derefter skal de vaccineres ca. med 1 års mellemrum for at være beskyttet mod følgende sygdomme:

Kattesyge
Kan ramme katte i alle aldre og killinger er specielt modtagelige. Symptomerne er høj feber, opkast og diarre. Smitter via fæces. Høj dødelighed.

Katteinfluenza
Hyppig infektion i kattens øvre luftveje, forårsages af calicivirus og herpes virus. Smitter via sekret fra næse, øjne og spyt.
Symptomerne er nysen, flåd fra øjne og næse og evt. sår i mundhulen.
Herpes virus kan også forårsage abort

Leukæmi
Alvorlig, dødelig sygdom, forårsager blodmangel og nedsættelse af immunforsvaret .
Kan give flere forskellige former for leukæmi. Smitte sker via spyt, urin og fæces.

Chlamydia felis
En bakterie der kan give øjenbetændelse hos katte. Smitter ved direkte kontakt.
Ses især fra katterier og i husstande med mange katte.

 

Rabies
I lighed med hund, skal katte der skal til udlandet også vaccineres mod rabies mindst 21 dage inden afrejse.