Farlig bændelorm i DK

Siden år 2000 har man i Danmark fundet rævens dværgbændelorm (echinococcus multilocolaris) i både ræve og mårhunde i Sønderjylland. Denne parasit kan være livsfarlig for menesker og vi kan blive smittet fra vores hunde eller katte der kan samle smitten op ude i naturen.


Ræven eller hunden er hovedvært og de små gnavere er mellemvært. I Nordtyskland regner man med at 1% af rævene er inficerede.

 

Mennesker smittes hvis man får æg fra hunde eller ræve afførring i munden.


Dværgbændelorm er ikke farlig for vores dyr, men hos mennesker kan den sætte sig på leveren med kræftlignende forandringer med spredning til andre organer.

 

For at mindske smitterisikoen i Danmark, har fødevarestyrelsen anbefalet at jagthunde og hunde der færdes frit i naturen skal ormebehandles hver 4 .uge.


Ligeledes anbefales det at ormebehandle hunde der har været på ferie syd for grænsen ved hjemkomst.